Minikonfirmander

Minikonfirmand 2016

Har du lyst til at se udsigten fra kirketårnet? Kravle ned i krypten? Komme op i ’kongelogen’? Se nærmere på en 1000 år gammel tegneserie? Høre verdens bedste fortælling og synge, lege, spille? Så glæd dig til at begynde som minikonfirmand.

Vi vil prøve at finde ud af, hvem Gud er – og vi leder både ude og inde, oppe og nede! Vi skal tale om liv og død, fester og højtider. Vi skal også være med til at gøre gudstjenester i kirken smukkere og festligere, når vi er med til høstgudstjeneste, til BUSK-gudstjeneste og når vi laver krybbespil til advent.

Der bliver uddelt indbydelse med information om det kommende års minikonfirmandundervisning i slutningen af august. Undervisningen begynder i uge 35 i sognehus og kirke.

Hvert år tilbyder Veng-Mesing sogne minikonfirmandundervisning til børn på 3. eller 4. klassetrin. Det foregår for det meste i Sognehuset efter skoletid, hvor vi spiser sammen, lytter, leger, undersøger, fremstiller, synger, skærer og snitter på livet løs og derigennem får kirke og kristendom ind under huden.

Minikonfirmanderne medvirker af og til ved gudstjenesten og opfører hvert år i adventstiden krybbespil for alle i sognene.

Minikonfirmandundervisning har fundet sted i tyve år - og vi har ingen planer om at ændre på det!

Børn på 3. klassetrin modtager hvert år i august en indbydelse fra sognepræsten gennem Veng Skole. Man er velkommen til at rette henvendelse til sognepræsten, hvis man vil vide mere.

 

minikonfirmandernes symboler.jpg - 64.41 KB

De kreative minikonfirmander fremstillede i efteråret 2014 kirkens symboler i brændt modellervoks.

 

 

Krybbespillet i 2013


    Sognepræst Lise Palstrøm

    Låsbyvej 123, Veng
    8660 Skanderborg




    Mesing Kirke
    og graverkontor

    Præstevejen 14
    8660 Skanderborg

 


    Veng Kirke,
    graverkontor og Sognehuset
    Låsbyvej 80
    8660 Skanderborg



    Kontakt

    Mail: Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.
    Præst: 86 94 37 33