Mesing kirkes historie

Mesing Kirkes ældste dele, kor og skib, er bygget i 1200-tallet. I middelalderens slutning tilføjedes så tårn og våbenhus. Murene består overvejende af tilhuggede granitkvadre, men nogle steder er der også anvendt marksten og frådsten.
Af nyere bygninger findes der ved kirken en indgangsportal fra 1930 og et ligkapel bygget i 1967.

Tårnet er et såkaldt styltetårn med en åben arkade mod vest. Kirkens syd- og vestsider er hvidkalkede, hvorimod nordøstsiderne fremstår i de rå sten. Kirke og kirkegård er på alle fire sider omgivet af et stengærde. 
Som alle andre kirker har også Mesing Kirke gennem tiderne været igennem flere om- og tilbygninger. Vinduer er blevet ændret eller tilmurede, og hvælv er blevet indbygget i kor og skib.

Over døren i våbenhuset ses en tympanon af rødbrunt granit, hvori der er udhugget et træ i midten. Dette flankeres af to dyr. På våbenhusets gavl ses et solur fra 1756.

Ældst blandt inventaret er den romanske døbefont med løvefigurer, den er fra 1200-tallet.
Prædikestolen er af eg og har indskåret årstallet 1613. Den fremstår uden farver og ved restaureringen i 1984 afrensedes flere lag fernis. Den er smukt udskåret, opdelt i fire felter, der adskilles af fritstående søjler.

Altertavlen er fra 1590erne og er af katekismustype og med baldakin. I midterfeltet ses et maleri af Kristus på korset. 

Kirkegården i Mesing kendetegnes ved klippede hække i runde og svungne former. Man tilstræber at få kirkegården til at ligne en landsbyhave. På de mange sløjfede gravsteder plantes stauder og der sås sommerblomster, dels til pynt på kirkegården, men også til brug i kirken ved gudstjenesterne.


Mesing kirke

Af Erna Bachmann

Kirken er en af landets utallige små kirker, og i størrelse og proportioner svarer den til adskillige andre landsbykirker. Den ligger centralt i sognet i udkanten af Mesing by. Landskabet er jævnt kuperet, og kirken syner ikke af meget i landskabet. Selve kirke­bygningen er fra 1200-tallet, mens våbenhuset og tårnet er tilføjet i slutningen af middelalderen. Mesing sogn har fra sidste halvdel af 1500-tallet været anneks­sogn til Adslev og siden 1967 til Veng. Kirke og kirkegård er på alle fire sider omgivet af et stengærde. 

Kirken har siden reformationen haft adskillige ejere.

1536   Kongerne ejer kirken
1699   Ekvipagemester Claus Gyntelberg
1701   Sognepræsten i Ormslev-Kolt, Mads Trane
1703   Kapellan i Skanderup-Stilling, Anders Knudsen Tonstrup
1711   Amtmand i Skanderborg, etatsråd Jørgen Grabow
1723   Kongen – Skanderborg rytterdistrikt
1767   Amtsfuldmægtig Hans Lauritsen, erhvervet ved auktion
1778   Sogneboerne får kirken overdraget til eje
1910   Kirken overgår til selveje

Bygningen

Murene er rejst af omhyggeligt tildannede granitkvadre, men der er også anvendt frådstenskvadre, der er pudset. Dette materiale menes at være genanvendt fra en anden bygning enten på stedet eller andet steds fra. Facaderne består i øvrigt af munkesten, mens bagmurene fortrinsvis er opbygget med marksten. Over døren i våbenhuset ses en tympanon af rødbrunt granit, hvori der er udhugget et træ i midten. Dette flankeres af to dyr.

Tårnet er af den såkaldte stylteform, dvs. en bygning med en åben arkade. Dette er meget udbredt på egnen og findes f.eks. i Stilling, Skanderup og Blegind. I tårnet er klokken fra 1591 ophængt. Inskriptionen lød: I Frelsens Aar 1591 gjorde Jens Asmus Smit mig. Herrens Ord forbliver evindelig. Klokken blev omstøbt i 1928. Et par murede piller bærer klokkekammeret, hvor der i vestsiden er to små flad­buede lydåbninger. Tårnet nævnes igen i 1617, hvor der blev indlagt ankre.

I århundredernes løb har kirken gennemgået nogle få ændringer og tilføjelser; kvindedøren er tilmuret som i andre kirker, i 1400-tallet er der bygget hvælv i både kor og skib i stedet for det oprindelige flade træloft, og triumfbuen er udvidet.

På våbenhusets gavl sidder et solur fra 1756 med Frederik den Femtes navne­træk. Det svarer til soluret på Hørning kirke, men skyggegiveren mangler. Soluret er sat op, mens kirken hørte under Skanderborg rytterdistrikt. Indtil 1885 var kirken uopvarmet, men så blev der opstillet en kakkelovn, og en skor­sten blev indhugget i gavlen. I dag opvarmes kirken med elradiatorer under sto­le­staderne.

Kirkens indre

Der er ingen synlige kalkmalerier i Mesing kirke, men som i så man­ge andre kirker findes der un­der kalken rester af gammel be­ma­ling. I Mesing kirke er det ikke malerier, men malede bånd og kors og ranker med enkelte blom­ster. 

Ældst blandt inventaret er den romanske døbefont med løvefigurer, den er fra 1200-tallet  og hugget i rødlig granit og udskiller sig ikke fra andre døbefonte på egnen..

Prædikestolen er af eg og har indskåret årstallet 1613. Den fremstår uden farver og ved restaureringen i 1984 afrensedes flere lag fernis. Den er smukt udskåret, opdelt i fire felter, der adskilles af fritstående søjler. 

Altertavlen er fra 1590erne og er af katekismustype og med baldakin. I midterfeltet ses et maleri af Kristus på korset. 

Restaureringen i 1998

Kirkens altertavle er fra ca. 1590 og er af kate­kis­mus­typen med baldakin. Ved den sidste restau­re­ring i 1998 blev tavlen re­staureret og bemalingen blev farve­mæs­sigt tilpasset farverne i kirken. Korsfæs­tel­ses­maleriet i midter­fel­tet fra 1870 blev ud­skiftet med det op­rindelige maleri af den korsfæstede Kris­tus fra tavlens til­bli­vel­se ca. 1590. Dette gamle maleri blev fun­det som bag­be­klæd­ning til alter­billedet fra 1870, hvor det var overmalet med sort maling. Men nu er det tilbage på sin op­rin­­de­lige plads.

Ved restaureringen afløstes det gamle orgel af et nyt med seks stemmer. Det gamle orgel fra 1885 (skænket af Rasmus Christiansen i Mesing) blev overtaget af Løgumkloster orgel­mu­seum. Der kom ny belysning i kirken, og de gamle lysekro­ner kom til Mun­kebo kirke, da de var for vold­som­­me i den lille kirke. De var skæn­­ket i 1913 af veteran fra 1864 og dan­ne­brogsmand P. Chr. Jørgen­sen, Mesing.

Udover almindelig udbedring af revner i mur­­­værk og kalkning fik kirken desuden ny gulv­­­­be­læg­­ning, og stolestaderne blev udskiftet med mere sid­­de­venlige bænke. Læs mere om denne sidste restaurering under "Restaurering af Mesing kirke".

I gabestokken

I våbenhuset var byens gabestok placeret – en mid­delalderlig straffemetode, der anvendtes til små­­forbrydelser og -forseelser. Ifølge Michael Søren­sen fortæller et øjenvidne, der var født i 1826, at han som barn har set en person, der var dømt for et eller andet utilbørligt forhold, i gabe­stokken. Da han blev spurgt om, hvad man gjorde ved manden i gabestokken, sva­re­de han: ”Vi spyttede på ham!”

Indgangsportalen

Den smukke hvidkalkede kirkegårdsportal er fra 1930 og på en plade i portalen er indhugget: Opført af Edel og Ole Lund, Miesinggård 1930. Portalen afløste en gammel trælåge.

Kapellet

Lige indenfor kirkegårdsportalen ligger kapellet, der blev udvidet og fornyet med nye toiletter i 1960’erne.

Anneksgården

Anneksgården ligger lige ved siden af kirken. I dag er det en almindelig gård. Men tidligere var gården forpligtet til at stille staldplads til rådighed for sognepræsten fra Adslev, når han med sit hestekøretøj kom for at forrette de kirkelige handlinger. Desuden skulle de stille en omklædningsstue til rådighed, hvor præsten kunne iføre sig sin præstekjole. I kirkegårdsdiget benyttede præsten en trælåge som genvej til kirken.

Mesingstenen

 

Umiddelbart foran Mesing Kirke kan man ikke undgå at se en mægtig stor sten. Den har intet med kirkens historie at gøre...... og dog..... Sagnet siger nemlig, at stenen stammer fra gravhøjen i Illerup Ådal, Balravnsknold. Her boede trolde, der følte sig forstyrret af klokkeringningen fra kirketårnet. De kastede derfor en stor sten efter kirken, men stenen ramte ikke målet, men havnede i Den Tuede Mose, hvorfra den så i 1934 med hele byens hjælp blev gravet fri og slæbt op på pladsen foran kirken.

Stenens inskription fortæller om, at samarbejde gør stærk og lyder således:

Mens verden ødte kraft i gavnløs splid
drog mesing-boer enigt stenen hid
dens vartegn melde til vor eftertid
at byrder løftes bedst ved fælles værk
at splid gør svag men enighed gør stærk.

 

Kilder til Mesing kirke: HISTORIENS SPOR i Veng og Mesing sogne


For yderligere oplysninger om altertavlen se under "Restaurering af Mesing Kirke".

 


    Sognepræst Lise Palstrøm

    Låsbyvej 123, Veng
    8660 Skanderborg




    Mesing Kirke
    og graverkontor

    Præstevejen 14
    8660 Skanderborg

 


    Veng Kirke,
    graverkontor og Sognehuset
    Låsbyvej 80
    8660 Skanderborg



    Kontakt

    Mail: Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.
    Præst: 86 94 37 33