Nørre Vissing Kirke og Sogn

Nørre Vissing Kirke og sogn

Af Gert Bonde Nielsen

Kirke i Nørre Vissing? ? ? Vi går da i kirke i Veng, hvis vi går i kirke overhovedet. Ja, det er sandt nok, fordi vi i dag er i det 2100 århundrede. Sådan har det ikke altid været, Nørre Vissing har haft deres egen kirke.

Lidt om Nørre Vissing Kirkes historie

Nørre Vissing var et selvstændigt sogn i middelalderen, det hørte med til Gjern herred, og sognegrænsen til Veng sogn var Ballen - altså det sumpede område mel­lem Veng og Nørre Vissing.

Selve kirken i Nørre Vissing har sikkert ligget lidt syd for Låsbyvej lidt oppe ad Jaungyden. Der eksisterer således en overligger i granit i haven på den gård, der ligger i krydset - gården kaldes stadig Kirkegaard. Her har man også fundet rester af kister og skeletter. Der, hvor Baunehøjvej begynder ved Vidkærvej nummer 25, lig­ger ligeledes nogle granitkvadre, som kan tænkes at være fra Nørre Vissing Kirke.

Overliggeren findes i dag i "Kirkegårds" have.

Historiske kilder er der ikke så mange af, men kirken omtales i tre breve, et fra 1340, et fra 1506 og endelig også i 1570. Det kan være svært at afgøre præcis, hvor­når Nørre Vissing sogn blev nedlagt, men det er sandsynligvis ret kort tid efter reformationen (1536), hvor 25 sogne blev nedlagt alene i Århus stift.

Den forfaldne kirke har så stået tom og er gået i forfald. I 1573 nævnes sognet stadig under Gjern herred, men i 1623 ved man, at Nørre Vissing sogn er blevet indlemmet i Veng sogn og dermed i Hjelmslev herred, men samtidig hedder det, at kirken "allerede i gammel tid er nedbrudt" (Danmarks kirker, Nationalmuseet). Alt, hvad der vides om gejstligheden i Nørre Vissing, er et sagn om en Nørre Vissing præst, der – uden hoved – gik igen i Svejldal.

Bent Meyer skriver i årskrift i 1988 fra egnsarkivet i Hørning, at det så sent som "i 1768 omtales. . . at kirkens ruiner endnu ses". Man har sikkert, som det var almindeligt, genbrugt byggematerialer fra kirken.

Hvordan har Nørre Vissing kirke set ud?

Det kan vi i sagens natur ikke vide, for byggestil og materialer varierer meget fra sogn til sogn. Vi kan alligevel godt forestille os, hvordan den må have set ud, for vi kender jo nogle af byggeelementerne fra den, og vi kender andre østjyske kirker fra samme tid og samme område.

Fra omkring 1050 gik man over til at opføre kirker af sten i stedet for af træ (stavkirker), som det var kutyme tidligere. De første stenkirker blev dog opført i byerne, så vi har grund til at tro, at Nørre Vissing kirke er opført lidt senere - i 1100-tallet eller i 1200-tallet. Måske har man bygget, hvor der tidligere har ligget en trækirke. Fra den bevarede vinduesoverligger kan vi fastslå romansk byggestil, og ud fra de kvaderhuggede granitsten, man stadig kan finde i Nørre Vissing, er det sandsynligt, at Nørre Vissing kirke har lignet mange andre små­kirker i Østjylland. Bent Meyer gætter på, at den f.eks. har lignet Alling kirke. Kirken har sikkert haft kor og kirkeskib, sandsynligvis intet tårn og heller intet vå­ben­hus. Mange klokketårne og våbenhuse er bygget til flere århundreder senere. Vi skal altså se en lille stenkirke i tilhuggede granitsten i en aflang firkantet form for os. Man kan gætte på, at den har været mellem 10 og 25 meter lang. Den har haft små ro­man­ske vinduer - små at dømme efter den overligger vi kender fra kirken (over­lig­ge­rens mål er 42x122 cm, hvor selve vinduesåbningen er ca. 60 cm bred). Man har været opmærksom på, at huller i kirkemuren kunne være farlige i ufredsår, hvor kirken tjente som tilflugtssted for befolkningen.

Hvem byggede middelalderkirken i Nørre Vissing?

I Gyldendal og Politikens Danmarkshistorie står der "at initiativet til og organi­seringen af det tidligste kirkebyggeri i reglen har ligget hos en eller flere stor­bøn­der, som i kraft af deres formåen i henseende til gods og undergivne har ladet kir­ker opføre under bistand af professionelle bygmestre". Også dengang har de vel­stående mænd i samfundet villet sætte sig spor, og dengang, som nu, er det hårde arbejde fortrinsvis blevet udført af deres "undergivne". Middelalderlandsbykirkerne er også monumenter over et krævende stykke arbejde for de små samfund, man kan se datidens landsbyboere bakse med de flere hundrede kilo tunge kvadersten - uden kraner, uden dieselmotorer, uden alle moderne hjælpemidler, kun "med Guds hjælp og lidt håndkraft". Men specielt kirkebyggerierne har, ud over at være monumenter over stormænds prestige og hævdelse, også været et fælles anliggende. Der står således videre i Gyldendal og Politikens Danmarkshistorie, at det ikke forblev byg­herrens eller bygherrernes hus. Kirkebyggeri var en "offergerning", for kirken var Guds hus - dengang såvel som i dag.

Fra begyn­delsen af 1100-tallet blev det pålagt sognenes beboere at yde en tiendedel af deres høst til kir­ken – den såkaldte tiende – til blandt andet ved­lige­hol­delse af kirken. Fra om­kring 1060 begynder den "territoriale udbygning af kirkeorganisationen". Man fast­lægger bispe­dømmerne og fastlægger sognene. Tidligere udgjorde de mennesker, der søgte den samme kirke, sognet. Efter omkring 1060 pålægges det præsterne at fastlægge grænser mellem sognene - således kom Ballen til at udgøre sogne­grænsen mellem Nørre Vissing og Veng sogne.

Kirkens nyere historie bør også skrives:

Hvert år siden 2012 er der blevet holdt friluftsgudstjeneste på stedet, hvor kirken har ligget. Nemlig i haven til gården KIRKEGÅRD, der har fået navn efter kirken, og som ligger i vejgaflen mellem Låsbyvej og vejen til Javngyde midt i Nørre Vissing.

 


    Sognepræst Lise Palstrøm

    Låsbyvej 123, Veng
    8660 Skanderborg




    Mesing Kirke
    og graverkontor

    Præstevejen 14
    8660 Skanderborg

 


    Veng Kirke,
    graverkontor og Sognehuset
    Låsbyvej 80
    8660 Skanderborg



    Kontakt

    Mail: Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.
    Præst: 86 94 37 33