Filmstudiekreds

Kender du det? En god film gik kun få dage i biografen, og du nåede det ikke! Eller du så en god film og havde ikke nogen at diskutere den med? Dét vil vi gerne råde bod på i sognenes filmstudiekreds.

Der findes så mange gode film, der rejser en mængde spørgsmål, der er smukke og intense eller rå og uafrystelige. Nogle af dem vil vi se og tale om.

Konceptet er enkelt: Vi mødes, får et kort oplæg, ser filmen og taler sammen om den. Menighedsrådet byder på en ostemad og et glas koldt eller varmt at drikke. Filmønsker modtages gerne til de kommende filmaftener. For at overholde de gældende regler for filmvisning, er det kun deltagerne, der kender programmet.

Følg med i Sognet eller henvend dig til sognepræsten for næste Filmstudiekreds.

 

For hele Hørning-kløverbladet er der filmstudiekreds. Her ser vi film om eksistens, hvor der er plads til eftertanke og samtale om nogle af livets store spørgsmål, om godt og ondt, liv og død, glæde og sorg.
Det foregår i Sognehuset i Veng, hvor godt tyve personer mødes månedligt til oplæg, film og samtale over en ostemad og et glas vin. Har du lyst at være med, så meld dig hos sognepræsten.

154film.jpg - 41,59 kB

Sognepræst Lise Palstrøm
Låsbyvej 123, Veng
8660 Skanderborg

Mesing Kirke
og graverkontor

Præstevejen 14
8660 Skanderborg

Veng Kirke,
graverkontor og Sognehuset

Låsbyvej 80
8660 Skanderborg

Kontakt
Mail: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.
Præst: 86 94 37 33