Veng Kirke blev bygget som kirke til det kloster, benediktinermunke i slutningen af 1000-tallet byggede i et af de allersmukkeste områder i det østjyske søhøjland. Fra kirken, som ligger højt på en bakke i landsbyen Veng, ser man ud over et kuperet terræn med Veng Sø i forgrunden. Bag søen ses et større skovområde.

Den første efterretning om stedet stammer fra midten af 1100-tallet og beretter, at kirken indgik i et benediktinerkloster, som en af Valdemar den Stores "forgængere" havde grundlagt og udstyret "med store og rige besiddelser … til deres sjæles frelse", som det hedder i Øm Klosterkrønike. Desværre nævnes det ikke, hvem af Valdemar den Stores "forgængere", der er tale om. Når Veng Kloster er omtalt i Øm Klosterkrønike, så skyldes det, at cistercienserordenen i 1166 overtog Veng Kloster. Benediktinerordenen havde på det tidspunkt længe været i et moralsk og timeligt forfald - også i Veng. Cistercienserne blev imidlertid ikke længe i Veng. Allerede i 1168 forlod de Veng Kloster og grundlagde, efter fire år på Kalvø i Skanderborg Sø, Øm Kloster.

Af Veng Kloster er i dag kun kirken tilbage. Efter at cistercienserne forlod Veng Kirke, fik Veng Kirke status af sognekirke og blev annekssogn til Dover Sogn.

Veng Sogn blev selvstændigt sognekald 1914.

Læs mere om Veng Kirke hos Nationalmuseet: https://danmarkskirker.natmus.dk/aarhus/veng-kirke/

Se flere fotos fra Claes Hvidbaks slide-show 2016 her: https://www.forlagetmimesis.dk/kirke/veng-kirke

Se også TV2 Østjyllands udsendelse om Veng Kirke her

----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Arkæologiske undersøgelser

Af Jes Lau Jørgensen

I forbindelse med restaureringen af Veng Kirke foretog Nationalmuseet i november 2003 arkæologiske undersøgelser af otte mindre felter for at få besvaret væsentlige spørgsmål om ældre gulve, byggefaser, indretning med videre. Udgravningen viste blandt andet, at det oprindelige gulv (mørtel) lå 55 cm. under kirkens nuværende gulv. Over mørtelgulvet fandt man et lergulv. Over dette (og under det nuværende) et gulv lagt i rødt tegl (kvadratiske sten). Nationalmuseet kunne fastslå, at gulvet i koret oprindelig har været i niveau med det oprindelige gulv i skib, korsarme og oprindeligt tårnrum - altså 55 cm. under nuværende gulv. Fra gulvet i kor førte en massiv frådstenstrappe op til alter i apsis. Gulvniveau i apsis er det oprindelige. Frådstenstrappen blev fjernet i 1600-tallet, da der blev etableret krypt i kirkens kor.

I forbindelse med reparation af kirkens vægge og hvælv foretog konservatorer fra Nationalmuseets bevaringsafdeling afbankning af puds på områder, hvor der i murværket var revnedannelser, der skulle udbedres. Derved blev en del spor af kalkmalerier frilagt. På enkelte områder af vægge og hvælv viste kalkmalerierne sig at være i forholdsvis velbevaret stand. Dette gælder ikke mindst en ca. 40 cm bred og ca. 4 m lang bort på hvælvet i apsis. Maleriet er romansk - og dermed fra kirkens ældste tid. Nationalmuseet betegner borten som unik - ikke bare efter dansk målestok. Også efter europæisk. 

Et interessant fund af romansk maleri blev også gjort på korets sydmur. Både dette og det på hvælvet i apsis har menighedsrådet (på Nationalmuseets anbefaling) valgt at lade restaurere.

Den i 2005 foretagne kunstneriske bearbejdning af apsis (vinduer og krucifiks) afspejler noget af det bedste indenfor det 21. århundredes danske kirkekunst. Frilagte kalkmalerier noget af det bedste indenfor europæisk kalkmaleri fra det 12. århundrede.

Læs mere om kirken og om arkæologi og se flere billeder på https://geolex.dk/news.php?readmore=87

Foto: Ukendt

Foto 2014 Myr Bondam