Sogneindsamling søndag d. 13. marts kl. 10-13
2022-indsamlingen blev en milepæl
I 2022 fylder Folkekirkens Nødhjælp 100 år. Som den ældste nødhjælps- og udviklingsorganisation med danske rødder, fejrer vi ikke alene 100 års arbejde med håb og handling som varemærke. Vi fejrer et stærkt dansk engagement i humanitært udviklingsarbejde gennem hundrede år. Sogneindsamlingen bliver derfor en jubilæumsindsamling.
Der indsamledes i alt: kr. 14.935
Med den akutte situation i Ukraine besluttedes det i sidste øjeblik, at halvdelen af de indsamlede midler skulle gå til børn i det krigsramte land.
Den anden halvdel til Afrika
- Træplantning, der modvirker jordskred og kan bremse voldsomme oversvømmelser.
- Vandpumper og vandrensningsanlæg, som sikrer folk rent drikkevand .
- Køkkenhaver og nye afgrøder, der kan klare tørke og omskifteligt vejr.
Billede: Nogle steder i Afrika skal kvinder og børn vandre i flere timer for at hente vand, som oftest er bakteriefyldt. Folkekirkens Nødhjælp bygger vandposter i landsbyerne, så færre bliver syge, gåturene efter vand forkortes og børn for mulighed for at lege og gå i skole. Foto: Peter Høvring
Billede: Køkkenhaver giver familier mulighed for at dyrke afgrøder som sojabønner, løg og spinat. I flere af verdens fattigste lande, er især børn fejl-og underernæret. Det er mangel på mad og ensidig kost, der er skyld i det. For de familier kan køkkenhaver være til stor gavn, fordi køkkenhaver giver familier en mere stabil høst og gør dem i stand til at spise varieret. Foto: Jakob Dall